Går du med iværksætterdrømme, og overvejer du at starte dit eget firma, er det bare om at tage springet. Hvis den gode idé bare venter på at blive realiseret, kan det være, at du skal gøre alvor af drømmen og starte op for dig selv.
Det er lige meget, om det er en lille smykkeforretning eller et konditori du vil starte. Hvis du har et ønske om at virkelighedsgøre drømmen, og du har en god idé, er du allerede et skridt på vej mod at realisere din iværksætterdrøm.
Drømmen og den gode idé er dog ikke helt nok til, at du kan starte op som iværksætter. Vi giver dig derfor 8 gode råd til dig, som gerne vil være iværksætter, som du skal få styr på, når du går i gang med at realisere iværksætterdrømmen.
Vurdér om det er det rigtige tidspunkt for dig
Det første du skal gøre, inden du går i gang med at realisere dine iværksætterdrømme er at vurdere, om du er klar, og om det er det rigtige tidspunkt for dig at starte dit eget firma. At være iværksætter er et stort skridt, og det er ikke alle, der er klar til at tage dette spring.
Det er derfor særligt vigtigt, at du overvejer, om du er klar, og om det er det rigtige tidspunkt i dit liv til at blive iværksætter. Vurdér, om du har et godt produkt eller ydelse, som du kan stå inde for, og som der er marked for, eller om tiden endnu ikke er moden til det.
Overvej især, om du er klar på at lægge så meget tid i projektet, som det kræver, og om du skal gøre det alene eller have en eller flere partnere. Hvis du har familie, skal du desuden afklare din idé om at blive iværksætter med dem.
Du kan eventuelt lave en for- og imod-liste for at komme omkring alle usikkerhederne i forhold til at blive iværksætter.
Lav en forretningsplan
Inden du begynder at tænke økonomi og budget, er det en god idé at lave en forretningsplan. En forretningsplan giver nemlig både dig selv og diverse banker og investorer, som du muligvis senere hen skal tage et lån hos, et indblik i din forretning, og hvordan du ønsker at drive den.
I forretningsplanen bør du overveje og undersøge:
- Hvad du gerne vil med virksomheden
- Hvad din virksomhed laver (produktet eller ydelsen)
- Hvordan markedet er for det produkt eller den ydelse, som du tilbyder
- Hvem dine kunder er
- Hvad der adskiller dig fra dine konkurrenter
- Hvad dine produkter/ydelser skal koste
- Hvor meget dine produkter/ydelser koster dig
- Hvem der skal hjælpe dig med at nå i mål (samarbejdspartnere, leverandører, banker og investorer mm.)
Lav et budget
I din forretningsplan skal du også lave et budget over dine indtægter og udgifter, altså hvor meget du regner med at din virksomhed kommer til at tjene, og hvor meget du skal betale for at kunne drive virksomheden.
Du skal i dit budget indregne:
- Hvor mange penge du skal bruge for at opstarte din virksomhed
- Din virksomheds samlede indtægter og udgifter
- Din virksomheds indtægter og udgifter pr. måned
- Din virksomheds aktiver og passiver
Du skal altså opsætte et budget i din forretningsplan, som giver et realistisk billede af din virksomheds økonomi, og som viser, hvor meget din virksomhed skal tjene, for at den kan løbe rundt.
Navngiv din virksomhed
Hvad skal barnet hedde?
Det er nu blevet tid til, at du finder ud af, hvad din virksomhed skal hedde. Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du finde og give et navn til din virksomhed. Derudover skal du have et logo og finde et domæne, hvis dit firma skal have en hjemmeside, der passer til din virksomheds navn.
Du skal desuden overveje, om din virksomhed skal være på de sociale medier. I så fald skal du også oprette en firmaprofil på de sociale medier, du ønsker at være tilstede på.
Få styr på økonomien
Hvis du har besluttet dig for, at tiden er inde til at blive iværksætter, skal du nu i gang med at få styr på økonomien. Hvem skal stå for finansieringen? Har du brug for et lån?
Som iværksætter og selvstændig kan man have brug for at tage et lån for at komme ordentlig i gang med at starte sin virksomhed op. Hvis du ikke selv har en stor opsparing til at finansiere din iværksætterdrøm, bør du undersøge, hvem der kan hjælpe dig med finansieringen, og hvor du kan få et lån.
Ofte er det økonomiske aspekt en af de største udfordringer for iværksættere. Det er derfor vigtigt, at du har en klar aftale med en bank, en kreditforening eller en tredje part om, at du kan låne penge af dem. Du kan eventuelt også undersøge, om der er andre muligheder for et lån eller tilskud eksempelvis i form af statslige tilskudsmuligheder.
Husk papirarbejdet
Som iværksætter skal du også være forberedt på alt det papirarbejde, der medfølger. En ting, som man som nystartet selvstændig måske ikke lige tænker over, er bogføringen.
Fakturering, bogføring, styring af kreditor og debitor, momsberegning, indberetning til SKAT og årsopgørelse er bare noget af det papirarbejde, som du skal have styr på. Det er en god idé at lave en plan for, hvordan du løbende håndterer papirarbejdet og overvejer, om du eventuelt skal have en anden til at stå for det, så du kan koncentrere dig om din forretning.
Få et CVR-nummer
Du skal nu i gang med registreringen af din virksomhed. Inde på virk.dk kan du, når du logger ind med dit NemID, oprette din virksomhed, registrere den og få et CVR-nummer.
Når du har registreret din virksomhed, skal du også huske at få et NemID med din medarbejdersignatur og en digital postkasse til din virksomhed.
Få en arbejdsplads på en kontorplads
Du er nu næsten klar til at opstarte din nye virksomhed. Det eneste du mangler er en arbejdsplads, hvor du kan sidde og arbejde uforstyrret.
Det kan du, hvis du lejer en kontorplads. Med en kontorplads i et kontorfællesskab får du en all inclusive kontorplads med dit eget skrivebord og adgang til kontorfaciliter som printer, kopimaskine og mødelokale. Men også andre faciliteter som kaffe og køkken eller kantine kan være inkluderet i prisen.
Når du lejer en kontorplads, får du altså en kontorplads med alt inkluderet, men der er også mange andre fordele ved en kontorplads.
- Du betaler en fast udgift hver måned og slipper derfor for uventede omkostninger
- Du har ingen ekstra omkostninger, du skal betale, som møblering, rengøring, forsikring, internet, kaffemaskine mm.
- Du får mulighed for at adskille dit arbejdsliv og privatliv, når du har en kontorplads
- Du slipper for overspringshandlinger, fordi der er færre muligheder for overspringshandling, end hvis du arbejder hjemmefra
- Du får mulighed for faglig sparring og videndeling, når du sidder sammen med andre personer i et kontorfællesskab
- Du får stor fleksibilitet, da der er korte bindingsperioder på en kontorplads (1-3 måneder eller ingen binding), så du kan opsige den med kort varsel.
Med en kontorplads i et kontorfællesskab kan du altså udelukkende koncentrere dig om din forretning, fordi du ikke skal tænke på lange bindingsperioder, serviceomkostninger og andre uforudsete omkostninger. Derfor er en kontorplads i et kontorfællesskab også særlig velegnet til freelancere og iværksættere.
Med en kontorplads er du nu klar til at komme godt i gang med din virksomhed, og du kan nu for alvor gå i gang med at realisere dine iværksætterdrømme og skabe vækst for din nystartede virksomhed.
Er du interesseret i en kontorplads i den hyggelige stationsby, Hadsten?
Kontakt GP Ejendomme på 40 96 15 03 eller læs mere om de kontorfællesskaber vi tilbyder, her.